Skip to main content

Sund drift bag vækst i byggeri og renovering

Clarke Entreprise blev kåret som Succesvirksomhed 2025 og samtidig nomineret til EY Entrepreneur Of The Year 2025.

To forskellige anerkendelser som ikke kun handler om vækst men om, hvordan væksten er skabt. Om sund drift, struktur, ledelse og om at bygge en robust virksomhed.

For vores kunder betyder det først og fremmest, at de møder en samarbejdspartner med et stærkere fundament. En virksomhed med sund drift, mere struktur og en organisation, der kan løfte komplekse projekter med overblik, ansvarlig byggestyring og kvalitet fra planlægning til aflevering.

Når vækst bygger på drift og struktur

Succesvirksomhed er etableret af Spar Nord og BDO for at anerkende virksomheder, der over tid leverer kontinuerlig vækst og stærke finansielle resultater. Blandt mere end 300.000 aktive virksomheder i Danmark får kun 1.000 virksomheder titlen.

Udvælgelsen sker på baggrund af offentlige regnskabsdata og nøgletal som vækst i resultat før skat, soliditetsgrad og evnen til at skabe resultater ud fra det givne kapitalgrundlag.

Det understreger, at sund drift og struktur gør en forskel.

For i byggebranchen er det ikke nok at have fart på. Drift, struktur og økonomisk robusthed betyder mindst lige så meget. Især når man arbejder med hovedentrepriser, renovering og ombygning, hvor projekterne ofte er komplekse, tidskritiske og afhængige af, at mange led spiller sammen.

Derfor ser vi Succesvirksomhed 2025 som et tegn på, at det fundament, vi har bygget op, er blevet stærkere. Ikke kun i volumen, men i måden virksomheden fungerer på.

Gazelle vs Succesvirksomhed

Vi modtog også en Børsen Gazelle i både 2024 og 2025, hvilket vi er meget stolte af. Gazellerne peger på dokumenteret vækst og fremdrift. Succesvirksomhed peger på noget andet og mere driftsnært: Stabilitet, sund økonomi og et forretningsmæssigt fundament, der kan bære videre.

For os er det netop kombinationen, der er vigtig.

Det ene uden det andet er ikke nok. Hurtig vækst er ikke meget værd, hvis organisationen ikke kan følge med. Omvendt er stabilitet alene heller ikke målet.

Vi vil udvikle os. Men vi vil gøre det på en måde, der hænger sammen fagligt, menneskeligt og forretningsmæssigt.

Nominering: EY Entrepreneur Of The Year 2025 og 2026

Som om det ikke var nok at være kåret som Succesvirksomhed og Gazelle. Clarke Entreprise blev også nominereret som EY Entrepreneur Of The Year 2025 og igen her i 2026. Endnu et vigtigt skulderklap til den udvikling, Clarke Entreprise har været igennem de seneste år.

EY beskriver selv Entrepreneur Of The Year som en global vækstskaberkonkurrence, der har fundet sted i Danmark siden 1997 og har repræsentanter fra mere end 60 lande.

For at komme i betragtning skal virksomheden blandt andet have minimum tre årsregnskaber, minimum 20 ansatte, positiv egenkapital, positivt resultat og vækst i omsætning eller bruttoavance. Juryen vurderer desuden kandidaterne ud fra kriterier som entrepreneurånd, innovation, impact og vækst.

Det gør nomineringen interessant, fordi den ikke alene peger på størrelse eller omsætning. Den peger også på retning.

For os er det en anerkendelse af det arbejde, der ligger bag udviklingen af Clarke, som nu også består af Clarke Service og Clarke Solutions. Ikke som et afsluttet resultat, men som en bekræftelse af, at vi er i gang med at bygge noget, der har substans.

I oktober 2026 vil det vise sig, om vi løber med titlen som Entrepreneur Of The Year.

Anerkendelser, struktur og ESG i praksis

Clarke Entreprise er specialister i hovedentreprise, renovering og ombygning for bl.a. virksomheder, offentlige institutioner og ejendomsudviklere. Det er her, vores faglige tyngde ligger. Store projekter og rammeaftaler kræver overblik, koordinering og ansvarlig byggestyring, og det stiller store krav til både organisation, ledelse og samarbejde.

Derfor ser vi ikke anerkendelser som disse som noget isoleret fra hverdagen. De hænger sammen med måden, vi arbejder på. Fra medarbejdere og projekter til samarbejdet med kunder og samarbejdspartnere. De hænger også sammen med det løbende arbejde med at skabe mere struktur og et stærkere fundament.

Det gælder også vores ESG-arbejde. Vi valgte at udarbejde vores første ESG-rapport efter den frivillige VSME-standard for at skabe en tydeligere ramme om indsatser inden for miljø, klima og sociale forhold.

I bund og grund handler det om det samme: At vækst og ansvar skal kunne følges ad. Rapporten blev et aktivt valg om at samle, strukturere og styrke en indsats, vi allerede havde i gang. Læs mere om vores ESG-rapport og -arbejde her.

Hvad betyder det for kunder og samarbejdspartnere

For bygherrer, rådgivere, boligforeninger og samarbejdspartnere er den slags anerkendelser kun interessante, hvis de kan mærkes i praksis. Det kan de, når de afspejler noget reelt.

Når en virksomhed arbejder med hovedentreprise og renovering, er det afgørende, at der er styr på mere end den enkelte opgave. Der skal være sammenhæng mellem økonomi, planlægning, bemanding, kommunikation og udførelse. Ellers bliver selv gode projekter unødigt tunge at komme igennem.

Det er også derfor, vi ser Succesvirksomhed 2025 og EY-nomineringen som noget, der forpligter. Ikke som pynt. Men som et tegn på, at forventningerne stiger. Og det skal de også.

For os betyder det, at vi skylder at blive ved med at levere ordentligt. At holde fast i kvaliteten. At udvikle organisationen. Og at gøre os fortjent til tilliden igen og igen.

Et resultat af noget fælles

Ingen virksomhed opnår den slags anerkendelser alene. Det vigtige er vores medarbejderne, der løfter i hverdagen. Det er kunderne, som vælger os til, og det er vores samarbejdspartnere, som er med til at få projekterne til at lykkes.

Derfor ser vi både Succesvirksomhed 2025 og nomineringen til EY Entrepreneur Of The Year som et resultat af noget fælles. Noget, der er blevet skabt over tid. Og noget, vi tager med os videre med den rette blanding af stolthed og ansvar.

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med hovedentreprise, renovering og ansvarlig byggestyring, kan du læse mere om vores ydelser og projekter her på siden.